Hver morgen står jeg op, iklæder mig min uniform, spiser morgenmad og tager bussen til Københavns Hovedbanegård, nogle gange tidligere end andre gange.
Men én særlig ting har alle disse morgener tilfælles, nemlig et valg:
Jeg skal med S-toget, og ved perronen ligger der altid en eller flere slags gratisaviser, der umiddelbart foregiver at formidle relevante nyheder, og jeg kunne tage en eller flere slags af disse aviser, og læse imens jeg sad i toget. Men jeg har også altid en bog med i tasken, fx Kierkegaard, Nietzsche eller lige nu, en biografi om Ernesto Che Guevara, som jeg også kunne sidde og læse i toget.
Men disse to valg er ikke de eneste, for om morgenen, når man har været tidligt oppe, så er det også lokkende bare at ligge i et hjørne og halvsove, jeg ved ikke om man bliver mere eller mindre frisk af det, men behageligt er det.
Endvidere kunne jeg også sidde i toget, uden hverken at læse eller sove, men vågent observere de mennesker, der er i toget, og lytte efter hvad de siger og se på hvad de laver.
Det kan godt være at disse fire muligheder, som jeg kan vælge imellem virker som nogle underlige og ligegyldige småting, men det er de små ting i livet, der skaber de store. For hvert af disse valg mener jeg repræsenterer nogle større ting, og især når det er hver eneste morgen, så kan de blvie store over tid.

De gratis aviser repræsenterer mediernes idé om virkeligheden, om en information virkelighed, fyldt med små fakta og historier fra verden, der eksisterer rundt om os i nuet, fra den store verden, vel at mærke. Bruger jeg den tid på at læse disse aviser, bliver jeg måske klogere, ihvertfald på en masse små historier om mange mærkelige ting.

Mine bøger repræsenterer en personlig, selektiv men alligevel uddybende virkelighed, hvor man sætter sig ind i bestemte ting og går i dubden med dem, og lærer af dem, reflekterer og tager ting til sig, men idet man prioriterer dette, går man glip af de næsten forbigående hurtige nyheder, som skifter hver eneste dag i medierne.

At sidde og halvsove, virker måske ikke særligt berigende på længere sigt, men det repræsenterer for mig en holdning, hvor man accepterer at verden er som den er, uanset om det så er hurtige nyheder, eller de langsomme dybe tanker og historier, så er de der uanset om man ved af det eller ej. Det er en slags "hvilen i sig selv" i bogstaveligeste forstand, hvor man kun forholder sig til sin egen dag, og det man selv har direkte inflydelse på, hvor man hviler når man ikke har behov for at lave noget, og så giver den fuld gas når man endelig skal noget.

Sidst men ikke mindst, er der den ulæsende dog stadig meget vågne holdning, der repræsenterer den nære virkelighed, i nuet, lidt på samme måde som medierne, men med de store forskelle at man her har empirien (erfaringen) på egen hånd som vidne, og man forholder sig til den nære virkelighed i modsætning til mediernes forsøg på at omkranse hele verden på én gang. Det er en virkelighed, hvor man forholder sig til folks individuelle liv, uden statistikker eller beregninger.

Det er dette valg, jeg møder hver eneste morgen, men hvad får jeg personligt mest ud af?

Jeg er simpelthen så borgerlig!
Jeg bor i min egen lille lejlighed, jeg har et fast job, jeg laver selv mad, jeg dyrker motion, og ja, her i lørdags blev jeg sørme også gift!
Så er dørene jo åbne for hund, bil og børn snart.  
Det er jo fantastisk med så let et liv, der ikke kræver de store tanker.