Skal dommere forbydes at gå med tørklæde?
Nej, hvorfor skulle de det?!
Jeg mener, at et sådant forbud er racisme i praksis. Det betyder jo, at hvis er muslim og, at man er så religiøs, at man ikke bare kan droppe tørklædet - så er man ude af stand til, at blive dommer. Det er diskrimination, og kan, mener jeg, sidestilles med de situationer mange afroamerikanere blev udsat for, før ligestillingen blev gennemført i USA. Et forbud mod tørklæder er ikke blot racistisk, men også unødvendigt. Jeg kan simpelthen ikke, og det er selv, hvis jeg prøver, ikke se det grumme i religiøse symboler i en retssal. Dommeren har vel ligeså meget ytringsfrihed, som enhver anden dansk borger.
Vi lever i et liberalistisk land - hvor frihederne er prioriteret, fremfor forbudene. Naturligvis er love nødvendige (selvom jeg ikke mener, at gældende lovgivning ikke er sådan som det burde være (blasfemi; racisme; etc)), synes jeg at det er at overskride en ekstrem grænse, ved at forbyde tørklæder til dommere.
Det bringer os videre - for hvorfor netop dommere? Der har været snak om, at forbudet også skulle inkludere politimænd og andre høje statspersoner. For det er klart, at når først dommere får forbudet, hvorfor skal politimænd og advokaterne så ikke forbydes?
Sygeplejersker; dagplejemødre; hjemmehjælpere; buschauffører; vinduespudsere; tarmrensere
Jeg mener virkeligt, at det er obskurt, at vi er faldet så dybt, hvad angår fremmedhad og segretion, at vi er nødt til at forbyde religiøse symboler i det offentlige rum. I et samfund, hvor vi stræber efter individualitet, er det en uhyggelig fejl og selvmodsigelse, at mene, at det vil hjælpe, hvis vi fjerner de religiøse og politiske symboler.
For de politiske symboler hører vel også med - hvordan skal de højrøvede politikere så kunne føre valgkamp, hvis ikke de måtte hænge valgplakater op, eller for den sags skyld dele roser ud?
Det var et sidespring - imidlertid er det nødvendigt for den personlige udvikling, at man oplever verden som den er. Derudover er blusser det til racisme og fremmedhadbålet, som brænder alle steder - for hvis man har et bed med mælkebøtter, breder det sig altså ud over hele græsplænen. Slutteligt, er det et problem, at vi falder til et niveau, hvor vi ikke er bedre end de "slyngelregimer" vi bekæmper i vores fælles krig med Bush. Det er lige netop uligestilling, racisme og diskriminationer, som gør, at vi slår tusinde af civile mennesker ihjel.
Danske politikere - snart kan jeg kalde jer Stalin eller Hitler
.curly
Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.