Sad og stirrede på skærmen i nat.
Kunne ikke finde ud af, hvem dine ord var til.
Tænkte først, det er da mig.
Men så kom jeg i tanke om det, vi snakkede om.
Med at man automatisk tror, det handler om én selv, når det er en, man holder af.
Yearh, truth be told.
Men så tænke jeg videre, tænkte mig om, og andre åbenlyse svar dukkede naturligvis op.
På den anden side....
Og igen, alligevel...
Burde jeg overhovedet bryde mit hoved med det?
Anyway, det ville måske vær rart at vide med sikkerhed.
Så kan jeg altid tage stilling til det bagefter.
Blog og billeder efterfølges af en mail.
Først en til mig, nu en til dig.
Så må vi jo se.