Konversation uden filter.

Hedvig og Gunnar sad allerede i rutebilen, som var afgået fra St. Ajstrup en lille halv time tidligere, og nu var de på vej til Nibe. Hedvig havde fået vinduespladsen.

Gunnar var nemlig en hel del galant over for Hedvig. Han havde indset, at det gav pote på flere, små men alligevel nyttige, områder. Hedvig lagde mærke til sådan noget, og hun var ikke loren ved Gunnar, som ellers godt kunne forekomme ubehøvlet, hvis man ikke kendte ham godt. Folk tænkte jo ikke på, at Gunnar var meget tidligt oppe om morgenen. Hans arbejdsplads lå næsten tyve kilometer væk, så det tog sin tid med transporten som foregik på en olivengrøn Puch Maxi.

¨Har du hørt, at Svendsens har været i Ægypten, Hedvig?¨

Hedvig kiggede på Gunnar og sagde: ¨Nej, hvad skulle de dog der?¨

¨Åh, de har aldrig været uden for Danmark før, og de har altid gerne villet se pyramiderne, så nu skulle det være, inden de blev alt for tunge til bens. Og man bliver jo ældre med alderen, som de så tit siger.¨

Hedvig kiggede ud af vinduet: ¨Jeg ville også gerne se pyramiderne, men ingen får mig op i en flyvemaskine, – og vi har det også godt nok her,¨ tilføjede hun. ¨Ved jorden at blive…¨

¨De var også henne og se Svendsen,¨ fortsatte Gunnar.

¨Svendsen? Øh?…¨ Hedvig så spørgende ud. ¨Hvem Svendsen?¨

¨Nej, Svendsen, løven med menneskehoved, du ved.¨

¨Nårh, Sfinxen?¨

¨Ja, det sagde jeg også. De har taget lysbilleder, som vi skal se en dag.¨

Hedvig vippede underbenene lidt frem. ¨Jeg er spændt på, om jeg kan bruge de sko, Brugsen reklamerer med.¨

Gunnar rømmede sig: ¨Det må vi jo håbe. Du skal i hvert fald ikke mangle noget. Det sku´ bare mangle.¨ Han fortsatte: ¨Hvorfor tør du egentlig ikke flyve?¨

¨Hvis det var meningen, vi skulle flyve, havde vi sikkert fået vinger,¨ svarede Hedvig.

¨Ja, det kan vi tidligt nok få,¨ sagde Gunnar. ¨Der er jo heller ikke noget, der er sikkert mere. Det er i hvert fald helt sikkert.¨

Hedvig kiggede skråt opad: ¨Du sagde, vi skulle have kaffe i Brugsens cafeteria… og en jødekage?¨

¨Ja,¨ svarede Gunnar, ¨hvis du lover at spise op.¨

¨Det gør jeg da,¨ svarede Hedvig koket og hurtigt.

Gunnar så på hende: ¨Så tager jeg dig på ordet.¨

¨Ja, gør du bare det,¨ fniste hun, ¨du tør jo ikke tage mig på andet mere, hæh, hæ, hæ. Husk mig på jeg skal købe cigaretter. Det glemte jeg sidste gang, og nu skylder jeg Olsens to pakker Prince… med filter. Så, nu er vi på torvet, her skal vi af. Ellers bliver der for langt at gå.¨

¨Ja, det er vist for meget forlangt.¨

Gunnar gik straks hen til kiosken, mens han huskede det:

¨Fire gange tyve Prince med filter,¨ sagde han til kioskpigen.

¨Lange eller korte?¨

¨Det ved jeg sgu da ikke, det er ikke til mig selv,¨ svarede Gunnar, mens hans højre hånd begyndte at lirke muldvarpen op af baglommen.


Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.
Kommentarer Viser 0 / 0 | Vis alle
Du skal logge ind for at kunne skrive en kommentar
Log ind og returner til denne side
Stem:
19-07-2012 15:09
Tags: 
 
Sider der linker til dette indlæg
Kommentarer: 0
Visninger: 721
 
Tidligere indlæg:
 
21-07-2014 18:12, 0 kommentarer
 
20-07-2014 19:49, 0 kommentarer
 
19-07-2014 11:52, 0 kommentarer
 
17-07-2014 23:09, 2 kommentarer
 
17-07-2014 15:37, 0 kommentarer
 
14-07-2014 23:08, 2 kommentarer
 
13-07-2014 21:42, 2 kommentarer
 
12-07-2014 20:55, 0 kommentarer
 
11-07-2014 09:09, 0 kommentarer
 
08-07-2014 10:42, 0 kommentarer
 
Funktioner:
Anmeld misbrug
Send til ven
 
RSS feed for blog indlæg
© 2014 Arto ApS | Retningslinjer | Copyright information Annoncering | Om siden