Oppe på dette bjerg, dette bjerg  jeg sidder på. 

Jeg råber og råber ned til dig og Jeg ved, du kan høre mig

Høre mig højt og tydeligt..

Hvorfor svare du aldrig når jeg kalder? 

selv ikke vis jeg skriger i gråd, ignorere du mig..

Det gør ondt....

Det gør ondt at vide at en dag falder jeg ned fra mit bjerg, 

Og vide du aldrig ville gribe mig

du vil bare stå og se på.

Når du står der nede tænker jeg oftest på, du har så meget luft.

Heroppe er ildten meget skærpet...

Og det er hårdt at skrige på dig heroppe fra. 

Men jeg gør det kun i troen om at jeg kan overbevise dig

Overbevise dig om at lytte til mig. 

Du for aldrig lysten til at klatre op og lytte. 

selvom jeg inderst inde kender sandheden...

forsætter jeg min skrigen og mine overtalende ord

Jeg vil bare fortælle dig, At jeg savner dig...

Jeg bad dig om at stoppe..

med du stod klar med pistoler...

Du skød mig ned fra mit bjerg

Så ret som jeg havde 

kiggede du på jeg faldt tungt til jord. 

Så nu har blodet taget over

men det gør kun mindre ondt nu

alt hvad jeg sagde..

Det var ikke spildt

Det lover jeg.