Når man drømmer, så ved man ikke altid man drømmer. Drømme kan forekomme så virkelige, at vi faktisk tror at de er virkelighed. Drømme kan gøre os glade, bange og sørgmodige... I drømme kan man mærke, høre, smage, se og tale, og vigtigst af alt, så bruger vi tid på at drømme, det kan godt være at drømme kan springe i tid og sted, men uanset hvad, så må vi indse at det tager tid at drømme, om man så drømmer et forløb på en uge i drømmen, som kun har taget en times søvn, så er den time alligevel tid.
Men alt det man kan opleve i sine drømme, alt det man kan mærke, alt det man kan sanse, hvordan er det anderledes fra det vi kalder "virkeligheden", altså vor vågne tilstand?
Hvad kan vi som vågne, som vi ikke kan drømmene? Intet måske? 
Altså er der ud over kronologi og logik ingen forskel fra drøm til vågen virkelighed.

Endvidere vil jeg opstille et lille tankeeksperiment:
Kan du forestille dig hvis det var omvendt? Hvis dine drømme faktisk var den virkelige verden, den du faktisk skulle forholde dig til, den dit liv foregår i, og den vågne tilværelse var fantasiens og drømmenes verden, hvor alt "bare" var en drøm, noget der aldrig virkelig er sket, eller betyder noget?
Med lidt fantasi kan det lade sig gøre, og med lidt nysgerrighed, kan man spørge: Ja, hvorfor ikke? 
Hvordan ved vi at drømme ikke er virkelige? Hvordan ved vi at drømmenes verden ikke bare er en parallel verden, uden nødvendig logik og kronologi, men med alle sanser og følelser intakte?
Det kunne for mig at se sagtens være at drømmene var virkeligere end den vågne verdens oplevelser, eller at begge verdener eksisterede på lige fod.
Netop ordet "eksisterer", er vigtigt i min betragtning af hvad, der er virkeligt:
Hvordan ved vi hvad, der eksisterer?
Hvordan ved vi at den verden vi går og ser til dagligdag eksisterer? 
Vi kan sanse den, men det kan vi også med drømme, men alligevel mener visse folk at drømme ikke eksisterer i virkeligheden, men hvad er det virkelige?
Det virkelige mener jeg er livet! Og menneskets liv afgrænses i begge ender af tid; en tid man bliver født og en tid hvor man dør, og ind imellem er der kun én sikker ting: mere tid.
Derfor må alt hvad vi foretager os, som optager vor tid være lige virkeligt, da sanser ikke engang kan stoles på til at definere det.
Med det argument kan jeg altså tillade mig at sige at uanset om jeg forestiller mig eller drømmer at jeg udfører en handling, eller om jeg faktisk gør det fysisk, så tager begge ting tid, og det gør begge ting lige virkelige. Altså er der både en sanselig, fysisk, virkelighed, og en sjælelig, nogen vil sige forestillet, virkelighed. Men begge virkeligheder er lige, da begge afhænger af tid.
Derfor stiller jeg mig forholdsvist kritisk overfor såkaldt naturvidenskab, der gør krav på én sandhed, og også overfor at hvis andre folk synes det, så må det være rigtigt, for hvad hvis man selv oplever eller synes noget, så er det jo netop virkeligt for en selv, da man selv bruger tid på det. Derfor bliver virkeligheden noget rent subjektivt, og alt i verden afhænger af ens egen virkelighed, og derfor skaber man helt selv sin verden gennem sin egen opfattelse af den.

Antager man dog at drømme ikke er virkelige, så antager man også at sanserne kan lyve, for ved du altid hvornår du drømmer? 
Og hvis man ikke kan stole på sine sanser, så kan man faktisk ikke stole på noget som helsts eksistens, alt hvad du kan se, høre, føle, smage og sige er måske ikke ægte??
Denne idé førte den franske filosof Decartes til at indse at det eneste han kunne vide, var at han tvivlede/tænkte over dette fænomen. "Cogito ergo sum" (jeg tænker, altså er jeg). 
Men denne opfattelse kan meget let føre til solipsisme, som betyder at man benægter alt anden eksistens end sin egen, fordi man ikke kan stole på den.
Dog mener jeg at det er fint nok at erkende at du aldrig kan være helt sikker på den, men istedet for at gå og være skeptisk overfor alting, så synes jeg at man skal tage verden sådan som man selv oplever den, om det så er synsbedrag det hele, så få mest muligt ud af det, og igen, skab din egen virkelighed ud af det uvirkelige.