|
La sfida Futurismo
Jeg har efterhånden bemærket at her er mange lovende digtere med poetiske hjerter og fornemmende lyriske følelser, og til alle jer, der vil digte, har jeg en lille udfordring; som titlen siger på italiensk: Den futuristiske udfordring! Jeg giver jer futurismens 11 hovedpunkter, og ud fra det vil jeg gerne se jeres egne individuelle moderne fortolkninger af futurismen, som nu er en isme med over 100 år på bagen. Jeg ved at futurismen ved første øjekast kan virke ekstrem, fanatisk, voldelig ugennemtænkt og impulsiv, men jeg ser en masse potentiale i den stadig, for det er sådanne tanker, der sparker de store masser op fra deres evige søvn, og skriger til dem at de skal se sig omkring og opleve verden. Desværre er jeg ikke selv den store digter, og selv hvis jeg var, ville jeg ikke selv kunne skrive digte med så mange individuelle fortolkninger som jeg kan få, hvis jeg lægger det ud her til jer, kære blog-poeter. Og husk at det gælder om at kunne sætte sig i futuristens sted, man behøver ikke nødvendigvis at være enig, tænk nyt, og skriv et futuristisk digt, og ikke en kritik af futurismen, for de findes allerede i hobetal.
1. Vi vil besynge kærligheden til faren, tilliden til energien og frygtløsheden.
2. Mod, dristighed og oprør skal være grundelementet i vor poesi.
3. Litteraturen har hidtil forherliget den tankefulde stilhed, ekstasen og søvnen. Vi vil forherlige den aggressive bevægelse, en febril søvnløshed, racerens acceleration, saltomortalen, øretæven og slaget.
4. Vi erkender, at verdens herlighed er blevet beriget med en ny skønhed: Fartens skønhed. En racerbil, hvis kølerhjelm er prydet med rør som slanger med eksplosivt åndedrag - en tordnende bil, der synes at køre på maskingeværild, er skønnnere end Nike fra Samothrake.
5. Vi vil besynge mennesket bag rattet, idet han slynger sin ånds lanse tværs over jorden følgende dens omløbsbane.
6. Digteren må med glød, overdådighed og generøsitet hengive sig til at forstærke ur-elementernes entusiastiske heftighed.
7. Der findes ingen skønhed undtagen i kampen. Intet arbejde uden aggressiv karakter kan være et mesterværk. Poesien bør opfattes som et voldsomt angreb på de ukendte kræfter for at tvinge dem til at underkaste sig mennesket.
8. Vi står på seklernes yderste forbjerg!... Hvorfor skulle vi se tilbage, når det vi ønsker er at slå de mystiske porte ind til det umulige? Tid og rum døde i går. Vi lever allerede i det absolutte, fordi vi allerede har skabt den evige og allestednærværende hastighed.
9. Vi vil forherlige krigen - verdens eneste hygiejne - militarismen, patriotismen, anarkistens destruktive handling, de skønne idéer, der er værd at dø for samt foragten for kvinden.
10. Vi vil ødelægge museer, biblioteker, akademier af alle slags og bekæmpe moralismen, feminismen, enhver opportunistisk eller utilitaristisk fejhed.
11. Vi vil besynge de store folkemasser - ophidset af arbejde, af fornøjelse og af oprør; vi vil synge om revolutionens polykrome, polyfone tidevandsbølge i de moderne hovedstæder; vi vil synge om den vibrerende natlige glød fra arsenaler og værfter oplyste af kraftige elektriske måner; grådige jernbanestationer, som sluger rygende slanger; fabrikker hænger på skyer ved dens røgsbølgende linier; broer skræver over floderne som kæmpegymnaster, lynende i solen som funklende knive; eventyrlige dampere, som vejrer horisonten; bredbringede lokomotiver, hvis hjul stamper på skinnerne som enorme stålhestes hove, tøjlet af rør; og den glidende flugt af flyvemaskiner, hvis propeller smælder i vinden som bannere og synes at applaudere som en begejstret menneskemængde.
- Marinetti, år 1909
Link til hele manifestet, hvis man har brug for mere information og inspiration. www.detfynskekunstakademi.dk/wiki/u ploads/Teori/Futurismens%20f%f8dsel %20og%20manifestet%201909.pdf
Lige til at starte med tror jeg at det er rigeligt med udfordring bare at udfordre futurismen, men afhængigt af hvordan det forløber, kan det være at det bliver til en lille poesi-konkurrence, hvor der bliver udvalgt en eller flere digte.
P.S.
Hvis det ender med en konkurrence, vil hvert enkelt digt primært blive bedømt ud fra opfyldelsen af de 11 hovedpunkter. Men selvfølgelig vil følelsen i og fremtoningen af digtet også betyde noget, men det er de 11 punkter, der er vigtige.
Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.
|
 |
09-02-2010 11:36
|
| Kommentarer: |
5 |
| Visninger: |
159 |
|
|
31-08-2010 19:48, 3 kommentarer
|
|
04-08-2010 21:14, 2 kommentarer
|
|
04-08-2010 17:46, 13 kommentarer
|
|
02-08-2010 14:55, 9 kommentarer
|
|
30-07-2010 15:53, 9 kommentarer
|
|
08-05-2010 21:56, 27 kommentarer
|
|
29-04-2010 21:16, 21 kommentarer
|
|
11-04-2010 20:47, 6 kommentarer
|
|
19-03-2010 17:53, 9 kommentarer
|
|
19-03-2010 16:51, 3 kommentarer
|
Funktioner:
|
| |
|