tiden er hård nu. den går så uendeligt langsomt. Jeg slås med tanken om hvordan jeg vil ha vores forhold. kæmper for at finde den helt rigtige illustration af det vi har. måske en rose, eller en vintergæk. måske en svane eller en spurv. hm! ægte eller af plastik.

vælger jeg at jeg vil ha det ægte, vokser det, vokser og vokser. blomstre og bliver det smukkeste af det smukke. alle ville beundre dets skøndhed, misunde det, og værdsætte det. senere mister det sin skønne glød og dør hen. for til sidst at visne og rådne væk, direkte ned i forglemmelsen.

vælger jeg tværtimod at ha det af plastik, bliver det aldrig størrer end det er nu. overfladen ville blive mat og med tiden støvet. vi ville ikke udvikle os mere, men ville det være nødvendigt for os?! det ville holde for evigt, altid. det ville være stærkt nok til at rejse jorden rundt i en flyttekasse.

hvad skal jeg sige? jeg har svært ved at vælge! - tør jeg satse? tør jeg putte noget så værdifuldt og skønt som dig i puljen? - hvad hvis jeg taber?
jeg er kun 18, evigt og altid, hm! måske er det lang tid. måsker er det kun til i morgen ...
måske når jeg aldrig at beslutte mig, før timeglassets sand er løbet ud. hvis jeg dør imorgen, kender du mig så godt nok til at vælge for mig? vil du overhovedet vælge?

jeg drømmer - ønsker mig 5000 km. væk her fra. ... jeg drømmer jeg kunne overraske dig, lige nu. bare for at være sikker på at du oplever det, oplever at jeg gir det til dig. 
er det ægte eller af plastik lige nu? hvad gør vi? hvad gør vi skat? :i 

ILU