Igen blir jeg nødt til at skrive om min elskede Frederik!
Grunden til det er at jeg føler jeg skal ud med det! For ejeg føler ikke Frederik, forstår hvor dejlig og betydningsfuld han er!


Jeg forstår det faktisk heller ikke rigtig, det er en meget underlig følelse jeg har i kroppen..
Hvergang, jeg ser ham får jeg lyst til at vise, hvor meget jeg egentlig elsker ham på én gang! Men helt ærlig, så ville hanjo løbe skrigene bort! haha .
Men, hvordan skulle jeg os gribe det an? Jeg vil så gerne ha' at han forstår hvor højt jeg elsker ham! For jeg har aldrig haft det sådan her før. 

Vi kan kun ses i weekenderne, fordi han bor i Roskilde, og jeg bor på Amager. 
Men når vi så endelig er fredag, og jeg glæder mig som et lille barn, til at min vidunderlige kæreste, så er det pludselig søndag. altså man vågner nærmest op og tænker "hov? hvor blev dagene af?" hm.. Også kan jeg savne ham en hel uge igen igen.. Og vi kan jo ikke bare lade være med at ses en weekend, fordi jeg enten skal noget eller Frederik skal noget, hvor den anden ikke kan komme med, for så går der 2 uger før vi ses.. 

Han hjælper mig så forbandet meget! økonomisk, han trøster mig når jeg er ked af det, men bedst af alt, så var han der da jeg skulle ha' en ABORT! Han var der hele tiden! Han hjælp mig, i de 4 uger det varede! Tak min skat! Jeg elsker dig! Du må ALDRIG gå fra mig! Jeg kan ikke uden dig! Jeg har aldrig mødt en som dig! Du er fantastisk dreng! Han var der i lørdags da jeg skulle til begravelse! Utrolig det er han!
Jeg kan ikke sige det nok!
Jeg elsker dig Frederik Kim Christiansen! :'D

 DU ER SIMPELTHEN SÅÅÅÅ LÆKKER :* Det er såå uvirkeligt at du er min!