- 30-03-2009 07:55 | 327 visninger | 0 kommentarer

Når man først én gang har oplevet de syriske pigers måde at flirte med én på, så kan det være svært at genkende det billede af Mellemøstlig seksual-forskrækkelse, som man får serveret i vestlige medier. Nu har jeg tilbragt en lille uge her i Syrien sammen med mine forældre, og her bliver ikke lagt fingre imellem.

Man er aldrig i tvivl når en pige er interesseret: Den mest intense øjenkontakt man kan forestille sig! Der bliver ikke lagt fingre imellem, og der er ingen forsøg på at skjule interessen. Når de for eksempel går foran én på gaden og vender sig hele vejen rundt for at kunne nærstudere én, eller når de finder på påskud for at stoppe op så de kan fastholde blikket, mens man går forbi. Og det er ikke fordi tørklædet er en forhindring for at iværksætte en heftig flirt. Heller ikke det, at jeg traver rundt sammen med mine forældre - hvis interessen er der, så skal man være blind (og nogle gange døv) for at overse den.

Hvis jeg havde været en lidt mere modig mand (og ikke en genert forkælet vant-til-at-blive-scoret-vesterl&ae lig;nding), ville jeg nok ikke sidde alene på denne her café, men ville i stedet sidde overfor den sidste skønhed, der helt tydeligt ville have mig til at følge efter hende. Eller jeg ville have fået nummeret på den utroligt lækre pige, som søgte mit blik fra jeg trådte ind i bussen og til hun trådte ud igen.

Syrien er noget helt andet end bonerte Jordan. I Jordan skal jeg lede længere efter flirten - i Syrien bliver jeg nærmest bombarderet med interesse. På en uge har jeg fået flere "tilbud" end jeg har fået i løbet af et halvt år i Amman. Og jeg må indrømme at det er rart at føle sig sådan lidt lækker, bare fordi jeg har lyse øjne og et vestligt udseende. Nu må jeg så bare se at få fingeren ud og få gjort noget ved det...

- 19-02-2009 09:10 | 311 visninger | 0 kommentarer

Hej alle
Her er en lille artikel, jeg skrev til ambassadens nyhedsbrev, og som I måske vil finde interessant.

----------------------------------- ---------------

Det tavse flertal
Jeg har været her før. Det var helt tilbage i begyndelsen af 2006, jeg studerede arabisk på Jordan Universitet, og Mellemfolkeligt Samvirke havde lige åbnet et dialogcenter her i Amman for at styrke forholdet mellem danske og jordanske unge. Timingen kunne ikke have været bedre: få uger efter at jeg begyndte som frivillig på centeret, brød Muhammed-krisen ud, og nødvendigheden af interkulturel dialog og forståelse blev cementeret i en helt uhyggelig grad. Både dengang og nu repræsenterede dialogcenteret noget enestående i en jordansk sammenhæng - et neutralt sted, hvor unge kan mødes og engagere sig, et frirum uden skjulte dagsordener.

Nu skriver vi 2009, og jeg er vendt tilbage til Jordan for endnu engang at bidrage til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde i regionen. Vi er først og fremmest i Mellemøsten på grund af det ufatteligt store antal unge mennesker i regionen. Her i Jordan er op mod tre fjerdele af befolkningen endnu ikke fyldt 30. Med så mange unge mennesker samlet på ét sted, burde Jordan være et sandt hormonalt inferno, et smeltedigel af ungdomskultur og en social dagsorden fuldstændig domineret af de unges ønsker og behov.

Men sådan er det langt fra. De er der godt nok, på caféerne, i indkøbscentrene, på gadehjørnerne og i bilerne. De ryger vandpibe, drikker te og hænger ud. De er tilstede overalt, men alligevel bliver de ofte ikke taget med på råd, taget alvorligt eller taget hensyn til. De bliver gjort til passive tilskuere i et samfund, der ikke inddrager unge i beslutningsprocesserne. Særligt de unge kvinder bliver udsat for en omfattende social kontrol og kan være meget begrænsede i deres handlerum.

Det er denne problematik, som Mellemfolkeligt Samvirke har valgt at beskæftige sig med gennem vores arbejde her i MENA-regionen, som i høj grad retter sig mod en styrkelse af civilsamfundet i regionen. Det forsøger vi at gøre på tre måder: dels gennnem programmer fokuseret på at give unge de nødvendige redskaber og færdigheder, som for eksempel debataftener og workshops, til at kunne analysere og påvirke deres situation; dels gennem en styrkelse af unges engagement i civilsamfundet ved at støtte grupper og initiativer, der omhandler og inddrager unge i deres aktiviteter; og endelig gennem en fortsat indsats for at fremme dialogen og samarbejdet mellem unge i Mellemøsten og Danmark ved at give støtte til udvikling af fælles projekter og ved udveksling af unge i forbindelse med vores Building Bridges program.

Som eksempel på vores arbejde er vi i øjeblikket igang med at starte et musikprojekt op under overskriften "Music for Change" i Zarqa-guvernoratet. Den grundlæggende tanke er at få unge til at lede en proces, hvor de vælger et overordnet emne, der påvirker deres hverdag på en negativ måde, og analyserer denne problematik gennem en række workshops, som vil foregå i en vekselvirkning mellem musisk udfoldelse og fælles diskussion. Klimaks vil være en koncert i Zarqa, hvor de unge vil kunne præsentere frugten af deres arbejde.

Projektet indeholder de overordnede elementer af vores strategi: De unge bliver hovedaktører i at tilrettelægge og realisere et relativt omfattende projekt. De får muligheden for at sætte deres egen dagsorden og lede en mediekampagne, som skal gøre deres omgivelser opmærksomme på de problemer, de står overfor. De får chancen for at skabe et større netværk til andre unge med samme interesser. De bliver introduceret for de muligheder, der findes i at engagere sig i civilsamfundet. Og de bliver deltagere i et projekt, hvor dialog og fælles forståelse indgår som en central del af processen.

Jeg har været her før, og nu er jeg her igen. Engang imellem når et projekt falder til jorden, så har jeg svært ved at forstå hvorfor jeg vendte tilbage; men når tingene lykkes og jeg har en oplevelse af at mit arbejde gør en forskel, så kommer jeg i tanke om, hvorfor jeg vendte tilbage, og hvorfor jeg nok vil blive ved med at vende tilbage til Mellemøsten.