- 17-10-2014 22:55 | 70 visninger | 0 kommentarer
Er der virkelig gået så længe siden jeg skrev sidste gang. Ja, jeg har haft travlt.
 
Men en gang imellem bliver lidt for meget. Jeg skal af med mine tanker. Vores familie er i kaos. Det er min kusine Karinas skyld. Hun vil forlade skolen og tage fuldtidsarbejde i discountsupermarkedet som søger en teenager på 16-17 år til et 37 timers stilling.
 
Det er ikke en elevstilling, men en almindelig 37 timers stilling. Det ligger i stillingsopslaget at vedkommende bliver fyret når den 18 års fødselsdag rammes.
 
Den tidsbegrænsede stilling vil min kusine Karina søge. Det vil sætte hendes uddannelse over styr og det værste er at hun ikke gør det fordi hun har lyst. Hun gør det for sin families skyld. Hun vil betale tilbage fordi hun har kostet familien mange penge - rigtig mange penge.
 
For mange nogle år siden så gik Combus konkurs. I den forbindelse blev hendes far syg. Han havde været funktionær og måtte gå ned i løn for at lave samme arbejde på grund af noget fagforeningshalløj som jeg aldrig forstod. Han kom i hvert fald på hospitalet af flere omgange mens min kusine var helt lille. De har altid været tætte. Der var ingen problemer mens min kusine gik i børnehave, men i skolen gik det galt. 
 
Jeg ved at det nok var to lærere som knækkede hende. Den ene blev senere arresteret for spritkørsel og rygterne gik på at skolen havde set igennem fingre med problemer for at holde på læreren. Man havde dog betinget sig at læreren ikke må køre på arbejde i egen bil, men fritiden var skolen som sagt ikke herre over. Den anden lærer havde et problem med sit temperament. Der var krisemøder i skolen, hvor forældrene ville have læreren til at tale lige så pænt som børnene skulle, men hun blev ved med at bruge ord mod eleverne som ville have sent dem hjem i 14 dage.
 
Kort sagt: Min kusine stoppede med at gå i skole. Kommunen kom ind over og tvang forældrene til at lade hende bo på en kostsskole med en klausul om at hun efter nogen tid skulle over i en normal folkeskole nær kostsskolen. Det kom hun så efter 1 års tid i kostskolens egen skole.
 
Det ville kommune have penge for. Kommunen mente at forældrenes manglede evner på grund af hendes fars sygdom var hovedårsagen til at hun skulle bo ude. Familien måtte tage lån i huset. De måtte lade hendes lillesøster stoppe med at gå til dans. Hun ville ikke konfirmeres selvom hun er meget troende. Kort sagt det kostede hendes familie og hendes selv rigtig meget at være anbragt. Hun har tit sagt til mig at hun føler stor skyld over at hendes lillesøster ikke kunne gå til dans mere. Min mor mener også at have set hendes far tage mad op af en container udenfor det lokale supermarked.
 
Jeg ved at man ikke skal lytte igennem døre, men hendes mor var forbi og hun græd mens hun talte med min mor. Hendes mand havde sagt til hendes at han aldrig skulle have søgt behandling. At familien ville være bedre tjent med at han var død i stedet for at få behandling, når han har ”smittet” sit barn.
 
Nu vil Karina så droppe ud af skolen for at tjene penge til familien. Hun er frivillig anbragt så det kan hun åbenbart godt. Sagsbehandleren havde også sagt at det ville være en god ide at få sagen gjort færdig før hun blev 18. Det lyder af lidt kassetænkning, men som Karina siger – hvis hun bliver ved med at bo ude efter hun fylder 18 skal hendes forældre stadig betale kommunen uanset om det er en almindelig kollegiebolig for den lov kommunen henviser til siger at forældre skal betale indtil Karina er 21. Det har jeg aldrig hørt om før. Kan det være rigtigt?
 
Jeg synes at det er en dårlig ide at Karina dropper ud for hun risikerer at stå helt uden uddannelse når hun er 18 – klar til et liv med nyttejob og andre ting som er som en slags moderne udgave af de gamle fattighus-systemer hvor personer på samfundets bund kunne sendes ud og erstatte normalt lønnet arbejdskraft helt uden rettigheder.
 
Men jeg kender ikke til den skyld som både Karina og hendes far bærer rundt på inde i hovedet, så måske skal jeg blot tie stille.
 
- 13-08-2013 10:02 | 539 visninger | 0 kommentarer
Jeg husker for nogle år siden da jeg tog hjem før tid fra skolen fordi at der manglede et eller andet. Måske var det i virkeligheden hjemve, der var mit problem. 

Jeg sad og læste på de råd som man bør følge når hjemve skal håndteres.

Hjemve (Den kritiske Efterskoleblog)

Måske var det et problem at mine forældre måske ikke helt forstod hvordan jeg havde det. Vi havde ikke vores mobiler med de første par dage så de kunne ikke sende nogle opmuntrende SMS'er og vores samtaler blev lidt presset af at så mange andre også ville ringe hjem, så måske fik vi ikke talt tingene igennem.

Måske kunne det være blevet anderledes, men på den anden side så er jeg kommet videre i livet uden at jeg egentlig føler at jeg er gået glip af noget, så måske var det meningen at jeg skulle være kommet hjem som jeg kom eller også skulle jeg aldrig være taget afsted.
- 14-05-2012 22:40 | 1.133 visninger | 0 kommentarer
Jeg så en underskriftsindsamling på Internettet. En teenager er ved at blive sendt 1.000 km væk ud til en kostskole i Utah's ørken blot fordi at hendes far ikke kan lide hende nuværende skole.

Jeg har søgt lidt på nettet og en dreng døde faktisk på skolen i 2009. Skolen ligger midt ude i en ørken hvis man søger på Google maps.

Hvorfor er det sådan at nogle forældre når der er skilsmisse ikke tænker på barnet, men kun på deres egen stolthed? Sagen minder mig den dreng der blev bortført fra Østrig til Danmark.

Her er et link til sagen: www.ipetitions.com/petition/save-vi ctoria-from-diamond-ranch-academy/

 
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Næste
Udgiv dine tanker
og billeder
Upload




LovelyLinda
Profilepicture
Offline
Køn: Kvinde
Alder: 20 år
Oprettet: 15. aug. 2009
Login: 17-10-2014 22:26
Uploads: 1
Blog indlæg: 28
Ansøg om venskab
Gør til favorit
Send besked
RSS feed for blog indlæg
© 2014 Arto ApS | Retningslinjer | Copyright information Annoncering | Om siden