Hej alle

Nu befinder jeg mig i Jinghong, Xishuangbannas "hovedstad". I gaar sagde jeg farvel og paa gensyn i Tianjin til drengene (Johan og Michael). Det var lidt sorgmdigt, det har vaeret rigtig hyggeligt. Men det betyder ogsaa at der er nye oplevelser paa vej. Fra nu af rejser jeg primaert alene. Det har jeg glaedet mig lidt til. Baade fordi jeg tror at man oplever nogle andre ting paa den maade og ogsaa fordi jeg er lidt nysgerrig paa mine egne evner i kinesisk, retningsbestemmelse og alt hvad der ellers folger med. Indtil videre har det vaeret saa sjovt. I gaar stod jeg paa en lille bus med retning sydpaa. Det var en oplevelse i sig selv. Jeg tror ikke chaufforen havde kort med en hvid for, kan kiggende godt nok noget. Da jeg stod paa var der naesten tomt i bussen, men som vi korte laengere og laengere sydpaa af de stovede landeveje med palmer og gummitraeer paa begge sider fyldtes bussen mere og mere af arbejdere fra rismarkerne som havde store tasker med og sma plastikstole til at sidde paa. Fire timer senere stod jeg af i Damenglong, en lille by hvor man i folge Lonely Planet skulle kunne bo rigtig billigt og leje cykler for ingen penge og cykle rundt i de omkringtliggende landsbyer med forskellige minoriteter. Men alle de steder Lonely Planet havde beskrevet fandtes ikke laengere. Og jeg traskede rundt paa de stovede veje i 30 graders varme og sad bag paa en motercykel for at finde et sted at bo og leje en cykel. Og da haabet naesten var ude skete der det som der sker fantastisk tit i Kina: en engel kom mig i mode. Den har gang var englen en lavstammet mand i slidte cowboybukser fra Burma som viste sig at en missionnaer. Han taltle baade engelsk og manderin. Sikke en laettelse at finde en der taler engelsk. Det er der virkelig ingen der gor her. Han fandt et vaerelse til mig og ejeren af stedet laante mig sin cykel. Saa langt saa godt. Paa et kontor ud til hovedvejen i byen fik jeg lov til at laane en computer og en printer saa jeg kunne udskrive et kort over omraadet. Fantastisk. Morgenen efter tog jeg afted paa en helt enormt daarlig cykel. Det var saadan en god tur. Der var omkring 15 km til den storste landsby. Der var saa hyggeligt. Folk boede i traehytter haevet fra jorden. Under dem gik hons og grise og nogle forvirrede ander rundt. Jeg var egentligt paa jagt efter at se en af de mest sjaeldne minoriteter i Kina. De skulle vaere lette at kende. Kvinderne klipper sig skaldede og maler deres taender sorte og saa gaar de rundt i hvide klaeder dekoreret med forkellige muslingeskaller (selvom havet er laaangt vaek). Jeg fandt dem nu ikke. Tilgaengaeld saa jeg mange andre minoriteter og jeg spiste middag hos nogle af dem. Det var rigtig hyggeligt. Efter middagen slog vi mave oven paa et sloidt maaltid og en hulens masse risvin (det smager saa forfaerdeligt og de haelder bare paa en). Manden i huset gav mig bananer, som han plukkede bag huset til tuern hjem. De var saa sode.

Det var saa fedt at cykle rundt i landsbyerne io skove af gummietraeer. Jeg saa ogsaa en masse munke og jeg provede at spille batminton med dem, men det gik ikke saa godt.

Midt paa turen brod cyklen sammen. Det kunne jeg naesten have sagt mig selv. Der var en hel masse drenge der provede at fikse den, men det fungerede ikke. Og de tilbod mig at kore mig til Damenlong paa deres motorcykler, men saa kunne cyklen ikke komme med. Og jeg provede ihaerdigt at forklare dem at jeg havde laant cyklen, men det raekkede mit kinesisk ikke til. Til sidst stak jeg tomlen ud og kom til at kore med en banantransport. Det var virkelig sjovt..

Nu sidder jeg i Jinghong igen. Paa den Cafe som arrangerede vores (min Johans og Michaels) trek i regnskoven. Det var virkelig ogsaa fedt. Vi var sammen med et en kineser og en fransk mand (et par). Det var virkelig sjovt. Og haardt. Om natten boede vi i landsbyerne sammen med stammerne. De snakker deres eget sprog saa der var gang i virkelig mange sprog da vi sad omkring ildstedet. Dansk, fransk, kinesisk, Dai (minoitets sprog) og engelsk. Vores guide var rigtig dygtig og han havde oversat en masse tekster om plantelivet i omraadet vi gik i til engelsk saa han viste rigtig meget. Og vi smagte paa en masse baer og planter og tyggende i gummieror til vi var ore i hovederne af at tygge. En af aftenerne lavede han stegte orkideer over baal til os. En meget fin og speciel ret. Jeg syntes nu ikke det var saa fantastisk laekkert. Faktisk syntes jeg naermere at det var lidt synd. Blomsterne var saa fine. Det var nogle hvide og lyserode blomster. Blomsterne levede paa nogle hoje traer i regnskoven.

Den sidste dag paa den i alt tre dange lange trek gik vi forbi et vandfald. Og det blev vi nodt til at benytte. Saa Michael, Johan og jeg badede mens guiden og det fransk kinesiske par kiggede noget undrende paa. Det var voldsomt koldt. Men sjovt at prove og luften var rigtig varm saa vi blev hurtigt gennemvarme. Og lidt svedige. Og senere meget svedige. Og lidt senere da solen stod hojest paa himlen taemmelig ukaekre. Det var haardt. Men fedt.

I sover jeg paa et hostel sammen med Tine og Charlotte, som jeg stodte ind i for en times tid siden. De kom hjem tidligere end beregnet fra deres trek saa nu er vi her sammen. I morgen tager jeg en natbus til Kunming. Derfra gaar turen mod Guilin og yangshou, som skulle huse noget af kinas absolut smukkeste natur. Sa det skal nok blive godt.

Masser af knus og kram herfra